Opvarmning

Hvis du har prøvet at løbe, lige når du er stået op, eller efter at du har siddet stille i flere timer, har du sikkert en fornemmelse af, hvorfor det er en god idé at varme op. Kroppen føles stiv og underlig.

Opvarmningen gør kroppen klar til aktivitet

Opvarmning:

• hæver kropstemperaturen.

• "smører" leddene.

• gør muskler, sener og led mere smidige.

• forbedrer ilttilførslen til muskelcellerne.

• får pulsen til at stige.

• sørger for, at nervesignalerne afgives hurtigere, så du bedre kan koordinere dine bevægelser.

Det er alt sammen med til at forebygge skader og forbedre din ydeevne.

Sådan varmer du op

• Start stille og roligt ud, f.eks. ved at jogge let i 5 minutter, og øg langsomt tempoet derefter.

• Sørg for at varme de muskler, der er særligt centrale for din sportsgren, godt op.

• Vent med spurter, spring osv. til du er helt varm.

• Stræk ud.

Hvis du kommer til skade?

Hvis du har haft en forvredet ankel eller en forstuvet finger, ved du sikkert, at det kan gøre hamrende ondt, og ikke mindst at det kan tage lang tid at komme over.

Forebyg hævelser

Med ganske få midler kan du forebygge hævelser og forkorte den tid, du er skadet. Du skal bruge det, der officielt kaldes for RICE-princippet.

RICE står for:

• Rest = hvil, dvs. at du skal holde dig i ro (stop den aktivitet du er i gang med).

• Ice = is/frys, dvs. du skal nedkøle det skadede område i ca. 1/2 time (så hurtigt som muligt). Husk at lægge en strømpe eller lignende imellem for at beskytte huden.

• Compression = pres, dvs. du skal forbinde det skadede sted og lægge tryk på, men ikke så stramt at du stopper for blodtilførslen. Brug så vidt muligt sportstape eller elastikbind.

• Elevation = løft op, dvs. at du så vidt muligt skal løfte det skadede område over hjertehøjde, så større blodudtræk og hævelse undgås.