For meget og for lidt
Begge dele er faktisk lige skidt. Det er nemlig både usundt at
veje for meget og for lidt. Men det er naturligvis kun, hvis det er
meget "for lidt" eller meget "for meget".
Vi er alle sammen forskelligt bygget, og derfor ser vi også
forskellige ud. Selvom du er lidt tyndere eller tykkere end dine
venner og veninder, er der ingen grund til at blive bekymret.
Du kan få en fornemmelse af, hvad det vil sige at veje 10 kilo
mere ved at lave følgende øvelse. Tag en pose kartofler på 5 kilo i
hver hånd og gå op ad en trappe (min. 2. sal) og ned igen fem
gange. Du kan også prøve at sætte dig på en stol og rejse dig med
de to poser. Gentag 10 gange og mærk forskellen.