Forskning
Mange børn bevæger sig for lidt
Det er efterhånden almen kendt, at motion har en række gavnlige effekter på humøret, stresstolerencen og også indlærings- og koncentrationsevnen. Dette gælder også for børn i skolealderen.
Desværre er der mange børn i Danmark i dag, der bevæger sig for lidt. Eksempelvis viser en ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut, at hvert 6. barn i alderen 7-15 år ikke dyrker idræt i sin fritid. Dagligdagen består af stillesiddende aktiviteter i skolen og foran fjernsyn, playstation og computer, og den eneste bevægelse, børnene får, er således via de ugentlige idrætstimer i skolen.
(Kilde: Idrættens Analyseinstitut, 2008).
Der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring
I Oktober 2011 var forskere fra Danmark og Sverige sammen med repræsentanter fra idrættens organisationer samt Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet samlet for at diskutere forholdet mellem fysisk aktivitet og læring på en konsensuskonference.
Forskerne repræsenterede meget forskellige fag og discipliner inden for området.
På konferencen blev der fremlagt såvel originale studier som reviews over relevante internationale studier på feltet.
På baggrund af de fremlagte forskningsresultater og diskussionerne på konferencen kunne det konkluderes, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder.
Konklusionen hænger bl.a. sammen med:
• at fysisk aktivitet forbedrer kognition.
Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.
• at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse.
• at fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring.
(Kilde: Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, 2011 - se her)
En af forskerne på konferencen, var svenske Ingegerd Ericcson, som har lavet det såkaldte 'Bunkeflo-projekt'. Her forskede man i effekten af at øge mængden af motion og bevægelse i skolerne. Her fandt man, at børn, der fik en times ekstra idræt om dagen, forbedrede deres præstationer i svensk og matematik, blev gladere og havde lettere ved at koncentrere sig. Ydermere viste projektet, at der på den sociale side også var gevinster for klasser, der bevægede sig mere: Det sociale klima blev bedre med mindre mobning og større selvfølelse hos eleverne - i det hele taget blev det hyggeligere at være i klasseværelserne.
(Kilde: Bl.a. Ericsson, Ingegerd (2007). Effects of Increased Physical Activity and Motor Training on Motor Skills, Attention and Learning: An Intervention Study in School Years 1-3 in Sweden.)
Hjerneforskning: Bevægelse stimulerer læseindlæring mv.
Ifølge hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen stimulerer alsidig fysisk aktivitet blandt andet lillehjernen, venstre og højre hjernehalvdel, hjernebjælken og pandelappen. Denne påvirkning har betydning for - ud over koncentrationsevnen - blandt andet sprogudvikling, læseindlæring og evnen til at fortolke og tænke abstrakt. Motorisk træning som at kravle, krybe eller klatre er vigtig stimulation for de områder i hjernen, som børn bruger, når de eksempelvis lærer dansk og matematik i skolen.
(Kilde: Udspil 2, 2008, af Jonna Toft)
Læringsstile: Børn lærer forskelligt
At inkludere kroppen som redskab for læring kan give mange positive afkast. Vi ved i dag, at børn har hver deres egen måde at lære på - de har forskellige 'læringsstile'. Læringsstile handler om, hvordan vi koncentrerer os, og hvordan vi behandler og husker ny viden, vi præsenteres for. Groft sagt kan man dele børn op i typer, der lærer med henholdsvis øjne, ører, hænder og krop. De senere år er man i højere grad blevet bevist om de kropslige aspekter ved indlæringen, og at mange børn lærer bedst, når de bevæger sig frem for at sidde stille og modtage den mere traditionelle tavleundervisning. (Kilde: Svend Erik Schmidt: Nu kan de lære det, Alinea 2008). I en lang række af de øvelser og forslag, der ligger i inspirationsmaterialet til Sæt Skolen i Bevægelse!, er der netop fokus på at lære ved at gøre tingene og bruge sin kropslige intelligens.
Fysisk aktivitet forebygger sygdomme
Ud over de gode læringsaspekter ved motion er det naturligvis også godt for kroppens sundhedstilstand at være fysisk aktiv. Sundhedsstyrelsen påpeger, at minimum 60 minutters fysisk aktivitet hver dag kan medvirke til at forebygge følgende sygdomme: Hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, diabetes, fedme, muskel- og skeletlidelser, stress, visse former for kræft, depression, demens og knogleskørhed. Læs mere om dette på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.