Tilbage
Nordea fonden logo      DSI Logo

Chris MacDonald satte gang i Kokkedal Skole


Den tidligere Egedalsskolen, nu Kokkedal Skole, deltog i foråret i den landsdækkende kampagne Sæt Skolen i Bevægelse! Skolen blev den heldige vinder af en oplevelsespræmie med Chris MacDonald, som er en landets mest efterspurgte sundheds- og motionseksperter. Onsdag den 21. september besøgte han skolen.

Alle elever fra 7.-9. klasse var samlet i Egedalshallen for at lytte til Chris MacDonalds foredrag. Et par enkelte lærere og forældre havde også sneget sig med.

Chris kom vidt omkring og fortalte om de mange gevinster, der er, ved at leve et aktivt liv. Bedre humør og bedre evne til at præstere på skolebænken var bare nogle af dem, og det blev indprintet eleverne helt uden løftede pegefingre.


Kampråb med energi og godt humør
Eleverne kom også op af stolene og lærte Chris MacDonalds kampråb HUA. Kampråbet har Chris hentet fra sin tid i det amerikanske militær, og det står for Heard - Understood - Accepted. Ved at sige det med stemmekraft samtidig med at man spænder musklerne og knytter nævnerne, så går det lige op til hjernen med energi og humør. Kampråbet kan bruges af eleverne selv, når de må finde den indre viljestyrke frem for at klare en hård dag eller nogle svære lektier.

Chris_kokkedal  chris_kokkedal_drengpige

I det hele taget fængede han eleverne med sine mange gode råd og sine sjove indfald i den velkendte cocktail af humor og viden.

Verdens fedeste land
Spørgsmål til den efterhånden landskendte amerikaner blev der også tid til. Og eleverne var nysgerrige:
- Hvad slags sport går du selv til? - Er du gift? - Hvor aktiv skal man være dagligt? - Lever du altid sundt? - Hvorfor kom du til Danmark? 
Alt blev besvaret og uddybet, og Chris lagde ikke skjul på, at han elsker Danmark.
- I har verdens fedeste land! Jeg har været rigtig mange steder, men Danmark er bare det bedste land, sagde Chris. 

Efter tre kvarters cocktail af skæg, viden, teori og en masse HUA, var der tid til autografer og fotos. Chris MacDonald har doneret sit foredrag som oplevelsespræmie i Sæt skolen i Bevægelse, som er en kampagne iværksat af Dansk Skoleidræt og støttet og Nordea-fonden.



Sæt Skolen i bevægelse v/ Dansk Skoleidræt, Tlf. 6531 4646, Mail: ssib@skoleidraet.dk