Krogsbølle var en tur i Motorikmaskinen
Krogsbølle skole på Fyn blev den heldige vinder af
en oplevelsespræmie med Motorikmaskinen.
Fredag den 18. november var ikke en helt almindelig
skoledag på Krogsbølle Skole. 40 elever fra 2. og 3. klasse
fik nemlig besøg af Motorikmaskinen. Motorikmaskinen er
et sjovt undervisningsforløb, som kan være med til at forbedre
børns motorik. Motorikmaskinen er udviklet i et samarbejde mellem
Danmarks Gymnastik Forbund og Dansk Skoleidræt.
- Det er rigtig vigtigt, at børn har en god motorik og oplever
glæden ved at bevæge sig, fordi det betyder, at de stoler mere på
sig selv i forskellige situationer. Hvis de har en god motorik
udfordrer sig selv mere og leger mere avanceret og kreativt, og på
den måde stimuleres de også mere, fortæller Maja Hornstrup
Jakobsen, instruktør fra Danmarks Gymnastik Forbund, der kørte
eleverne en tur igennem motorikmaskinen. Hun pointerer samtidig, at
en god motorik også har stor betydning for indlæringen i
skolen.
Krogsbølle Skole havde vundet besøget som en oplevelsespræmie i Sæt
Skolen i Bevægelse. De blev fundet ved lodtrækning men
havde igennemsnit bevæget sig hele 82 minutter dagligt i
kampagneugen i foråret 2011.